Information       
Korte fakta       
Program       
Banen       
Resultater       



Turneringsprocedurer
Du kan kun deltage i DM, hvis du har et handicap lavere end 20,4. Check dit handicap her.

Du får efter turneringen korrigeret dit handicap ud fra dine fuldt spillede 18-hullers runder (1-3) og for 12-hullers semifinalen.

SSS-skema:
 MændDamer
Hvid tee, DM-banen59-
Gul tee, DM-banen5256
Hvid tee, 12-hullers banen39-
Gul tee, 12-hullers banen3437

Turneringen følger DFSU's retningslinier for DM med flg. undtagelser:
- Damer og juniorer spiller fra gul tee, selvom de deltager i åben-rækken og selvom 'deres' række ikke bliver officielt oprettet
- Kun de 5 bedste spiller finale (bemærk at grand masters, masters, damer og juniorer automatisk deltager i åben-rækken, så det er altså scoren alene, der bestemmer, hvem der kommer i finalen)

I semifinalen spilles hul 1-12 (alle spillere) og i finalen spilles hul 11, 12, 1, 2, 3, 4, 6, 7 og 10.

Rækker som efter tilmeldingsfristen (18/8-2004) har mindre end 5 tilmeldte spillere, bliver ikke oprettet og de tilmeldte spillere må spille i åben-rækken.

Closest-to-pin tæller på hul 14 i runde 1-3.
Hole-in-one tæller i runde 1-3 samt i semifinalen.

Turneringsrutiner
2 minutter før start på hver runde gives korte repeterede lydsignaler. Herefter må der ikke varmes mere op. Startsignalet på selve runden er et langt signal.
Vi vil bede jer respektere 30-sekunders reglen og 3-minutters reglen for at holde tidsplanen!

Spottere
Vi anbefaler ved visse huller, hvor landingsområder er svære at se, at en spiller går ud og "spotter" hvor de andres discs lander. Det drejer sig primært om hul 6, hul 7, hul 12 (indspil), hul 13 (indspil), hul 15 (indspil) og hul 18.
Ligeledes anbefaler vi, man er opmærksom, når man står på tees 3, 5, 6, 8, 14 og 16, da der kan komme "vildfarne" kast.

Scorekort
Første spiller i gruppen i hver runde er ansvarlig for at tage hele gruppens scorekort med ud til hullet og at indlevere dem igen efter runden. Scorekort kan afhentes på de i programmet fastsatte tider fra leaderboard-tavlen.
Spillerne skiftes til at skrive for alle spillere i gruppen på runden. Scorekort SKAL være checket og gennemregnet af spilleren selv!

Regler
Vi spiller efter de nu gældende danske regler med undtagelse af evt. lokale regler, der så har 1. prioritet.
På banen i Valbyparken er der flg. lokale regler:

1. Lander man i en sø eller indenfor søens OB-markering, spiller man fra en markeret drop-zone. Dette skyldes, at vi IKKE må færdes i en 10-meters radius fra søerne pga. fredede frøer!

2. Ovenstående regel gælder dog ikke i andedammen (hul 14), hvor flg. regel gælder: Ved OB i andedammen får du et strafkast og skal kaste igen fra tee. Kan gruppen fra teestedet ikke se, om discen er OB, spilles et provisorisk kast som kan bruges, hvis første kast er OB. Kan heller ikke dette leje ses fra tee, kastes endnu et provisorisk kast osv.

3. Ved andre OB (på veje, stier og evt. i andedammen fra hul 13) spilles efter de "gamle" OB-regler; altså ikke med stroke-and-distance. Dvs. at man tager discen vinkelret (ift. OB-linjen) ind på banen, der hvor gruppen er enige om, den er gået ud (§803.08).

Bemærk i øvrigt også at der på hul 15 er obligatorisk rute (mandatory) venstre om forreste store træ (vil være markeret). Der vil være en 10-meters linie til højre for træet, så man kan se, om man har krydset forkert. I så fald spiller man fra drop-zonen (med et strafkast), som er 5 meter til venstre for mandatory-træet.

I tvivlstilfælde skal regelofficial Sinus Frank spørges.

Opvarmning/træning
Banen vil være opstillet fra kl. 16.00-21.00 fredag, fra kl. 8.30 lørdag og fra kl. 8.00 søndag, hvor man kan varme op. Ligeledes vil der stå 1 eller 2 kurve i nærheden af turneringscentrum (v. parkeringspladsen) til putts.

Tees
Tees på hul 1-12 er markeret med rullegræs og 2 brosten v. forreste linie. Bemærk at det er forreste linie, der tæller og at man derfor skal slippe discen imellem disse brosten og højst op til 3 meter bagud v. tee-off (jvf. regler v. tee-off fra frontlinie §801.01a).
Tees på hul 13-18 er markeret med en opsprayet linie og også her gælder §801.01a.

Resultater
Resultaterne (og gruppeopdelingerne) vil løbende kunne følges på et leaderboard og der vil være udskrifter på papir. Dette website vil blive opdateret med de totale resultater senest 48 timer efter finalens sidste kast.

Salg af discs
Det vil være muligt at købe discs fra:
www.golfdisc.net i frokostpauserne lørdag og søndag, samt i begrænset omfang lørdag morgen inden første spillermøde.
Da den lokale forhandler ikke selv har tid til at sælge - pga. arrangering af turneringen - vil hovedafdelingen komme og der vil være ekstraordinære DM-priser: 10% på alle varer!
www.golfdisc.net er desuden sponsor for præmier i netto-rækken, masters-rækken, samt til closest-to-pin.

Det vil også være muligt at købe discs fra:
www.discimport.dk i frokostpauserne lørdag og søndag, samt i begrænset omfang fredag inden pargolf og lørdag morgen inden første spillermøde.
www.discimport.dk er desuden sponsor for præmier i åben-rækken og masters-rækken, samt puttekonkurrencen.

Forplejning
Frokost indgår i tilmeldingsgebyret, men man skal selv sørge for morgenmad. Det vil være muligt at købe øl/sodavand og snacks inden runderne (kun i begrænset omfang) og i frokostpauserne. Bemærk dog, at indtagelse af alkohol på selve runderne IKKE er tilladt!
Drikkevand kan i øvrigt med fordel tappes v. toiletternes vaske (ved parkeringspladsen/pavillonen).

Overnatning
Man kan overnatte i cafeteriaet v. Valby Idrætspark ca. 10 min. gang fra banen. Prisen er 20 kr. pr. person for både fredag og lørdag nat. Tilmeld dig ved at sende en mail til Sinus på sf@valbyparken.dk snarest! Medbring selv luftmadrasser, underlag, sovepose osv.

Middag/fest
Der er middag og fest i cafeteriaet v. Valby Idrætspark ca. 10 min. gang fra banen lørdag aften. Prisen er 100 kr. pr. person. Fadøl koster 20 kr. for ½ l. 

Pargolf-DM fredag
Fredag afholdes uofficielt DM i pargolf. Man deltager som par med eget valg af makker og spiller 18 hullers best-shot. Det koster 40 kr. pr. par i deltagergebyr og tilmelding kan foregå til sf@valbyparken.dk. Det er også muligt at tilmelde sig på stedet lige inden, men vi ser helst forhåndtilmelding.

Foreløbige tilmeldinger:
1. Jesper Gormsen og Dennis Jakobsen
2. Christian Skriver og Sinus Frank
3. Martin Brandt og Thomas Brandt
4. John Albret og Søren Ivø
5. Emil Sparre-Ulrich og Jens Bo Poulsen
6. Jesper Andersen og Rudi Steen


Præmier

Åben, 1. præmie- DFSUs vandrepokal i 1 år m. dit navn indgraveret
- Stort glastrofæ m. indgravering til evigt eje
- Gavekort på 200 kr. sponseret af discimport.dk
Åben, 2. præmie- Mellemstort glastrofæ m. indgravering til evigt eje
- Gavekort på 150 kr. sponseret af discimport.dk
Åben, 3. præmie- Lille glastrofæ m. indgravering til evigt eje
- Gavekort på 100 kr. sponseret af discimport.dk
Masters, 1. præmie- DFSUs vandrepokal i 1 år m. dit navn indgraveret
- Stort glastrofæ m. indgravering til evigt eje
- Gavekort på 150 kr. sponseret af discimport.dk
Masters, 2. præmie- Mellemstort glastrofæ m. indgravering til evigt eje
- Gavekort på 100 kr. sponseret af golfdisc.net
Åben nettoscore*, 1. præmieGavekort på 125 kr. sponseret af golfdisc.net
Åben nettoscore*, 2. præmieGavekort på 75 kr. sponseret af golfdisc.net
Pargolf, 1. præmieGavekort på 2x100 kr. til golfdisc.net Kbh. sponseret af EKG Research & Planning
Closest-to-PinGavekort på 100 kr. sponseret af golfdisc.net
Putte-konkurrenceOverraskelser sponseret af discimport.dk
Hole-in-OneGavekort på 150 kr. til golfdisc.net Kbh.


*) Udregnet på grundlag af senest opdaterede officielle handicaprangliste fra DFSU inden turneringsstart.


'Sudden death' spilles om delte placeringer før finalen og om evt. delte totalplaceringer fra 1 til 3 i åben-rækken, samt om 1. pladsen i andre officielt oprettede rækker (incl. nettoscore i åben-rækken).
Der spilles sudden death på hul 3 og 10, indtil placeringerne er afgjort.

Kontaktpersoner
Turneringsledere er Christian Skriver (27 15 45 75), Sinus Frank (26 15 68 19) og Morten Ivø (kun pargolf-DM), som kan kontaktes, hvis der er spørgsmål inden turneringen, som ikke kan findes på dette site.