Kørselsvejledning       
Banekort       
Baneguide       
Fundne discs       
Scorekort       
Rekorder       


Discgolfbanen (”frisbee-golfbanen”) ligger i den smukke nordøstlige del af Valbyparken kaldet Frøparken. Der er anlagt 12 varierede huller der alle kan spilles fra tre tee-steder (sværhedsgrader). Banen anvendes af skoleklasser, spillere der kommer forbi, firmaer og private der gerne vil prøve noget nyt og naturligvis af de mange spillere organiseret i København Frisbee Klub.
Banen er gratis at anvende og kan bruges året rundt. Banen er kun lukket for spil i skumringen, hvor frøerne fouragere og ved enkelte store turneringer. 

Find banen

Discgolfbanen ligger på en unavngiven sidevej til Hammelstrupvej i København SV. Det er nemt at finde banen som ligger i Valbyparkens nordøstlige del ved siden af Rosenhaven og Café Rosenhaven. Banen er på Kraks kort 157 H7 (ved søen) og p-pladsen ved banens hul 1 har følgende gps-koordinater N 55° 38' 29.00''   E 12° 31'08.00''
Klik her for at se en kørselsvejledning hvis du kommer med tog, bus eller bil 
 


Klik på billedet for at se banens placering

Om valbyparken

Valbyparken er fra 1939 og er dermed den yngste af Københavns parker. Parken er anlagt på en gammel losseplads og har igennem tiden oplevet store forandringer. En af de største forandringer skete i midt 90’erne med anlæggelsen af Frøparken, en ny skov, en poppel-allé, 17 temahaver, en stor festplads, samt en sø. Seneste nyskabelse er discgolfbanen anlagt i Frøparken i 2004. Læs mere om Valbyparken i Vej og Parks brouchure her (0,4 Mb pdf)